HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Vil lige slå et slag for en af de gratis glæder i København: Tivoli Hotels taghave/park! Byrum og byhaver er jo mange ting, men synes det er fantastisk, at der findes sådanne åndehuller i byen. Oven i købet som en del af et gennemført kommercielt projekt som et hotel og konferencecenter. (Godt nok ikke helt frivilligt; Københavns Kommune var temmelig insisterende...) Men resultatet er i dag, at der er et "hemmeligt" grønt strøg  henover tagene på bygningerne langs Kalvebod Brygge, med start ved SEB's bygning i et stiliseret svensk landskab, videre gennem Rigsarkivet grafiske og minimalistiske, runeinspirerede præriebede, til man når Tivolis fine anlæg med masser af ikoniske indslag, med mange referencer til den "rigtige" tivoli-have. Efter planen skal strøget fortsættes ved de næste byggerier - vi venter med spænding!

Er der en plante der fortjener respekt, så er det Storkenæb. Jeg imponeres altid over denne plante, der forandres fra ...ja, nærmest ingenting... til imponerende frodige puder af fine fligede blade og skyer af blomster. Især denne blå sort (som jeg ikke lige har navnet på) er fantastisk. Næsten lidt for pladskrævende her i beddet hvor alle må kæmpe om pladsen. Den lilla (som jeg heller ikke har navnet på) er lidt mere ydmyg og får altid nogle orange/rustrøde blade, så den ser halvvissen ud. Men de er i hvert fald en fornøjelse nu, hvor vi gerne vil have blomster at nyde! Og så kan man jo altid forsøge at fremprovokere endnu en blomstring ved at klippe dem ned når de er ved at afblomstre...men jeg kan ikke altid nænne det, og ender med at være for sent ude med saksen...

Okay...ingen gider ikke se mere bar jord... Men alligevel må jeg lige lave et indlæg om mine dahlia, for at minde mig om hvordan det gik for sig, når de om en et par måneder er sprunget ud i et orgie af blomster. (Håbet er lysegrønt ved I jo...). Alt er jo lidt "bagefter" her ude vestpå - mindst et par uger - så det er også godt at få dokumenteret fremskridt når de kan ses! Jeg noterer mig at: 1) De har alle overlevet indtil videre! Også enkelte (snegle?) angreb, som har efterladt nogle perforerede blade. 2) Følgesvenden, den flerårige fladbælg, er stort set væk. Æv. 3) I stedet er der fyldt ud med nogle Kæmpe Jernurt og nogle Frøkenhat i diverse kulører. Hvis dahliaerne får rigtigt fat, har de ikke en chance. Men hvis de er kvikke kan de måske få lov at tage scenen et par uger. Sådan var forarbejdet :-)

Så skete det igen: Endelig er det bjergskovrankens tur til at blære sig med en overflod af rosa blomster. Det er en overlever...kom med huset og har klaret at blive klippet, kvast, flyttet. Den seneste tortur stod Energisyds entreprenører for, da de efterlod den et par dage som en tør pind med eksponeret rod i det hul de havde lavet - ikke så følsomt! Men den klarede det og har vist ikke set bedre ud længe. I øjeblikket har den selskab af de eksotisk udseende alllium (som altid overrasker, tænk at sådan en lille pind ender med sådan en kæmpe kugle på toppen?) Desuden akelejer, som også lå gemt i jorden fra den tidligere ejer af huset - tak til Lilli for dem!                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        

Jeg synes næsten, at tulipaner er smukkest når de er lige ved at falde. Fuldt udsprungne, fuldt udfoldede, måske lidt slidte og flossede. I hvert fald er papegøjetulipaner virkelig flotte på dette stadie og man kan på ingen måde være i tvivl om hvor navnet kommer fra. Er de ikke fine? Det er lige før man tror, de snart breder vingerne ud og flyver deres vej, for det ER da næsten fjer de er prydet med. Men ak, det er jo snart ved at være sidste udkald for disse smukke kreationer - de er færdige i løbet af de næste dage. Men det har endnu engang været en nydelse at se på dem mens foråret foldede sig ud.

Hornvioler er geniale! Ingen har tilsyneladende klaret sig gennem vinteren fra sidste år - og jeg har heller ikke set noget til nogle selvsåede planter. Men heldigvis fik jeg jo fat i nogle små planter i påsken . De er nu tætblomstrende puder af intense blå-lilla farver. Og med lidt nipperi i takt med afblomstringen  skal de nok bringe glæde sommeren igennem!

Så blev det tid til udskiftning af plantesækkene med tulipaner. Må sige det har været en succes! Sådan så det  ud da de blomstrede for fuld skrue. Blomstringen - og selv de grønne blade i marts måned - har været en fornøjelse. Men sækkene... de er f*¤#*#% grimme! Når de er så tydelige skyldes det, at kasserne også agerer ballast til pileskærmen, så den kan modstå den stride vestenvind fra havet. Og det kan den! Har ikke rokket sig en millimeter hele vinteren. Det skyldes at kasserne har bund, så kapillærkasserne tynger dem ned - meget effektivt. Men det betyder så også at sækkene er ekstra tydelige (hvorfor laver de ikke nogle sække der var lidt mere diskrete?). Men der kan dog gøres lidt - Pindstrups kapillærkasser er lidt lavere, så dem har vi investeret i. Nu er kasserne skiftet, den sydlige tilplantet med jordbær , den nordlige tilsået med radiser og ruccola. Og lidt mere diskrete kasser. Nu skal tulipanerne få lov at visne ned og hvile sig inden de skal i aktion igen næste