HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Når man haveblogger og i øvrigt er på Instagram og Facebook, så tager man næsten automatisk mange fotos. MANGE fotos. Især af blomster og vækster i det hele taget. Tit med et rimeligt resultat, men ofte med følelsen af at det ikke HELT blev som man forestillede sig da man tog billedet. Det mangler noget. Så er det godt, at man kan komme på kursus. Fotokursus. Signe Goldmann, som du måske kender fra bloggen  Haven i bjergene , afholdt kurset og havde fået lov at lægge det i de smukke rammer hos  Birkegårdens Haver . Signe har fotografiet som sin levevej, og er særlig dygtig til det med at fotografere blomster og haver. Så da jeg så hun slog kurset op var jeg sikker på, at dét skulle jeg forsøge om jeg kunne få lejlighed til at deltage i - og det lykkedes! Nu bliver man jo ikke ekspert i løbet et par timer. Langfra. Men man kan rykke ganske betragteligt. En stor del af din succes afhænger også af dit kamera. Både hvad det kan (og især IKKE kan) og hvor godt du kender det. Med h

Havestile har det med at krydse både tid og landegrænser. Nu viser jeg mere af den landskabelige del af  Jardins del Laberint d'Horta , og som du vil se er det utroligt hvordan næsten alle de klassiske elementer i den romantiske, landskabelige havestil kan findes på dette ene sted. Tag med på 2. runde! Vi begynder hvor vi sluttede første del, ved det store bassin. Ud for dette finder du det første af en række sceniske elementer, tablauer om man vil. Denne "grotte" markerer overgangen mellem den nyklassistiske have og den romantiske, landskabelige del. Herfra zig-zagger et stiforløb ned af terrænnet indtil man står ved hovedhuset igen. På vores vej ned ad stien er det første vi møder et "vandfald" hvor klippestykker er arrangeret så vandet kan plaske - dryppe - strømme så meget som muligt. På det første stykke af stien er der sikret rigeligt med siddepladser, hvor man kan sidde i skyggen og se sollyset flimre mellem trækronerne og ramme busketet og

Lyst til en lille tur til Spanien? Netop hjemvendt fra Barcelona hvor jeg bla. besøgte en lidt blakket perle af en historisk have,  Jardins del Laberint d'Horta . Den er oprindeligt anlagt i 1791 som en privat lysthave for en rigmand, har siden fået tilføjelser, dele er nedlagt igen, nye opstået. Den har haft glansperioder og perioder med forfald...for så at genopstå renoveret og i offentlige hænder. Kom med på 1. runde: Den nyklassiske del! Haven har navn efter den markante labyrint af cypresser, der er havens mest markante indslag. Men haven byder på så meget andet andet og er nærmest et skoleeksempel på en nyklassicistisk og romantisk have. I den formelle, klassiske del, finder man denne smukke buskbomhave med det strengt symmetriske trappeanlæg og de rislende springvand. Der er flere småbygninger spredt over anlægget. Her en af to tvillingepavillioner med tydelig inspiration i et vestatempel, hver med en statue af henholdsvis Danae og Ariadne. Og selvfølgelig er der

Sommeren har budt på flere dejlige havebesøg. Bla. blev det til en tur til Fredensborg Slots have, som altid er et besøg værd. Særligt her i sommertiden, hvor Den Reserverede Have også er åben for publikum. De anlæg, der hører til slotte og herregårde kan være meget imponerende, men det er noget ganske særligt, når man kan se og mærke at haven eller parken faktisk bliver brugt af de privilegerede beboere af de store huse. Og det kan man på Fredensborg. Nu skriver jeg godt nok sommer...men det var altså ganske gråt under mit besøg. Alligevel tror jeg godt man kan fornemme havens - eller parkens - herlighed. Vi taler om et anlæg i den helt store monumentale skala. En skala, der i dag vel nærmest kun kan sammenlignes med store motorvejsanlæg eller en Storebæltsbro. Det er et af danmarks største haveanlæg og er en finurlig blanding af barok og romantisk havestil. Igennem de seneste år er anlægget blevet restaureret ganske gennemgribende. Alligevel er det kun en skygge af den storhe

...meget bedre! I hvert fald når det gælder haver og parker i Lissabon... offentlige  i hvert...Har været på en dejlig ferie til Portugals hovedstad her i september hvor jeg blandt andet har været på visit på mange af byens pladser og parker. Havde forventet en farverig frodighed, men blev noget skuffet. Pladserne var ikke særligt godt vedligeholdt og parkerne også ret forsømte. Både i forhold til vedligehold   af faste elementer, men indeholdt også ret sølle vækster - undtaget ukrudtet som havde det ret godt. Især den botaniske have skuffede - her betaler man jo dog entre - med sin samling af halvvisne pinde og bare jord. Nu skal det siges, at mit besøg kom lige ovenpå en usædvanligt lang og varm sommer - også efter portugisisk målestok. Det er selvfølgeligt hårdt for grønne rum og vand bliver en kostbar ressource som man selvfølgelig må spare på. Og spare må portugiserne i det hele taget, for de er hårdt ramt af den økonomiske krise. Jeg fik da også glimt af blomstrende haver b