Gå videre til hovedindholdet

Om Havehjernen - og haven


Haven
Denne blog handler om årets gang i en lille have i landsbyen Ballum ude vestpå, ved Vadehavet. Det er på mange måder en udfordring at lave have her: Vinden blæser altid - og tit kraftigt! Der er salt i luften. Jorden er tung og lerrig. Solen står på hele dagen - men der er fuld skygge fra sidst på eftermiddagen. Udsigten er flot, med 180 grader vue ud over marker og skov, som man gerne vil bevare - men samtidig ønsker man læ og privatliv i haven. Det er et fritidshus, så der kan ikke vandes, nusses og passes i tide og utide. Og der er sikkert en masse andre bindinger vi har glemt nu...

Ønsket var en have, der var nem at vedligeholde og som kan give max nydelse i form af blomster, lidt frugt og grønt, skiftende farver, fugle og insekter. Det er sådant set lykkedes! Men der er så mange detaljer og valg som efterhånden blev svære at huske. Hvornår flyttede man hvad, hvorhen og hvorfor? Hvad lykkedes og hvad lykkedes ikke? Derfor denne haveblog!

Desuden er det faktisk ganske sjovt at se hvordan haven udvikler sig over tid og gennem årstiderne - kender du det?

Grunden
Grunden er ganske lille og består af en forhave, der idag er befæstet med herregårdssten, et bed langs den østvendte gavl langs indkørsel, og endelig selve haven på små 100 m2, hvoraf de 65 består af en terrasse -også med herregårdssten. Alt i alt et højintensivt havebrug - velkommen til!





Havemanden

Hjernen bag HAVEHJERNEN hedder Henrik Mikaelsen. Jeg er årgang 1970, uddannet arkitekt MAA fra Arkitektskolen i Aarhus, By & Landskab. Har en fortid som møbelsnedker, som bla. har ført mig forbi Aalborg Teaters Snedkersal, men jeg er vist ikke nogen handyman - nok mere generel life hacker. Nu fyldes dagligdagen af job som projektleder og proceskonsulent. Jeg er så også havemand - en af den slags, der ikke interesserer sig for latinske plantenavne, men som har en dyb facination af menneskeskabt natur - både i form haver og landskab. Strukturer, former, farver og processer, som vi ser det omkring os overalt. Det har altid interesseret mig, men jeg har først fået fingrene i jorden for nogle år siden. Og har fået lyst til MEGET mere!



 

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…