Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra juni 14, 2017

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

På HAVEFOLKET: SOMMER I HAVERNE I DEN GAMLE BY

Når man har et gammelt hus, bliver man nok lidt ekstra opmærksom på hvordan man kan anlægge haver, der matcher. Så er det jo altid godt, at kunne opsøge udgaver af de oprindelige forlæg - også selv om de som regel kommer i mere simple former end originalen af hensyn til en moderne drift og stramme budgetter.  Haverne i Den Gamle By i Århus er altid et besøg værd. Om ikke andet, så for deres charme!
Læs min artikel på HAVEFOLKET ved at klikke her.