Gå videre til hovedindholdet

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok?

Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den fine blå farve, vel? I et anfald af rørstrømsk kærlighed til alt levende, undlod jeg at kassere løgende, men gav dem en chance i et andet bed, under æbletræet. Selvfølgelig uholdbart. Sidste år gik jeg og prøvede at se om jeg kunne mobilisere nogle positive tanker om dem. Det lykkedes ikke. Jeg gik i det stile sind og håbede at de ville falde hurtigt, så haven igen kunne være ren og fri for "Den Forbudte Farve".

Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Så i år måtte de væk. Hver gang en tulipan har vist tegn på at være gået over til "Farven, hvis navn vi ikke nævner" er den blevet opereret ud af bedet med stor omhu. Desværre er bedet så tæt og løgene lagt så dybt, at operationen ikke er lykkedes hver gang.

Der er jo ikke plads til gravearbejde, så pælespaden måtte igang. Nogle stilke knækkede og løget dermed umuligt at fjerne i denne omgang. (Nu ved jeg hvordan lystfiskere har det...). Igen er hjertet løbet af med mig, og jeg har foreløbigt lagt dem til tørre...måske får de en chance i en potte næste år... måske...



Tidligere indlæg om kampen mod "Den Forbudte Farve":

http://havehjernen.blogspot.dk/2013/05/rde-tulipaner-i-eksil.html
http://havehjernen.blogspot.dk/2013/05/rdt-chok.html

Kommentarer

  1. nej nej nej, fy det er racisme.... med alderen vil du sikkert blive mere overbærende... jeg, f.eks. har nærmest holdt af mine røde urydbare Apeldoorn.... nu er det mest de gule der irriterer mig, eller rettere sammensætningen af dem - på en eller anden måde har vi fået spredt dem til stort set alle bede i haven i løbet af de sidste fyrretyve år...... til næste år plukker jeg de gule og sætter dem i en vase, for egentlig kan jeg godt li' dem når de ikke er blandet med de røde

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er jo nok alligevel for blødsøden... "de forbudte" har jo tydeligvis fået lov at få chance på chance...mon ikke de også denne gang klarer den, og får en ny sæson i en potte? :-)
      Og mine røde endte også i en vase i år som dine gule kommer det næste år - så gjorde de lykke på den måde!

      Slet
    2. Hi Hi vi er egentlig ikke dårlige mennesker, når vi skal sige det selv, vel ?

      Slet
  2. Den farve bryder jeg mig heller ikke om. Kast de løg langt, langt væk. Måske skal du smide dem i skraldespanden. Det er i grunden underligt, at man kan have så meget imod en bestemt farve??

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er hardcore Elna! Kan nok ikke nænne det...men burde nok bruge energien på noget jeg har mere glæde af :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …