Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra oktober, 2016

Et lille efterårsprojekt

Egentlig var det slet ikke dette projekt, der stod først for. Men tingene faldt sådan, at det rykkede frem i prioriteringen. Bla. at det er ret trættende at se på en stor sanddynge i haven. Så nu skulle der gøres kål på den, så mine nye bede kunne få sig lidt pænere omgivelser. Projektet har gået ud på at få omlagt belægningen ud for det gamle æbletræ og få afslutningen strammet op med en fast kant. Desuden skulle passagen ud til naboens mark have en anden løsning - det var efterhånden med livet som indsats, at man klemte sig igennem her.

Den nye kant er sat, så den danner et forhøjet plateau for enden af det lange bed og frem til trinnet op til marken udenfor. Normalt bemærker man det ikke så meget, men haven er faktisk forsænket ca. 30-40 cm i forhold til marken. Det er fint i forhold til læ og gør faktisk også at vi ser "mere" af marken.

Et FØR billede, inden det hele gik løs. Æbletræets rødder, mus og mulvarpe har efterånden fået undermineret belægningen. Den skal pilles …

På HAVEFOLKET: MIN HAVE I OKTOBER

Årstiden er skiftet nu, det er ganske vist. Naturen og vores have begynder at se lidt slidt og nøgen ud. Det er efterår. Min have har stået lidt på standby i år på grund byggeprojekter - både i hus og have. På trods af det giver haven stadig noget tilbage i form af grønt og blomster, næsten uden indsats fra min side.
Læs mere på HAVEFOLKET


På HAVEFOLKET: BEDER I KUMMER

Man kan godt lege lidt med hvilke planter, der hører til i en plantekumme. Eller hvilket som helst andet sted. Hvem siger grønsager kun må være i køkkenhaven? Og hvem siger at der ikke må være blomster og grønt i køkkenhaven, der mest er til pynt? Se et sjovt eksempel på bladbeder brugt i sammenplantninger i kummer ved biblioteket i Lyngby.

Læs artiklen på HAVEFOLKET her.




Fotokursus med Signe i Birkegårdens Haver

Når man haveblogger og i øvrigt er på Instagram og Facebook, så tager man næsten automatisk mange fotos. MANGE fotos. Især af blomster og vækster i det hele taget. Tit med et rimeligt resultat, men ofte med følelsen af at det ikke HELT blev som man forestillede sig da man tog billedet. Det mangler noget. Så er det godt, at man kan komme på kursus. Fotokursus.


Signe Goldmann, som du måske kender fra bloggen Haven i bjergene, afholdt kurset og havde fået lov at lægge det i de smukke rammer hos Birkegårdens Haver. Signe har fotografiet som sin levevej, og er særlig dygtig til det med at fotografere blomster og haver. Så da jeg så hun slog kurset op var jeg sikker på, at dét skulle jeg forsøge om jeg kunne få lejlighed til at deltage i - og det lykkedes!
Nu bliver man jo ikke ekspert i løbet et par timer. Langfra. Men man kan rykke ganske betragteligt. En stor del af din succes afhænger også af dit kamera. Både hvad det kan (og især IKKE kan) og hvor godt du kender det. Med hensyn til de…