Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra juni, 2016

Uden noget i - hos Lone Landmand og Søren Sørøver

Der findes mennesker derude, som er så dedikerede, at man bare må falde på næsen i dyb beundring. De brænder for det de laver og giver gavmildt ud af deres engagement, viden og erfaringer. Sådan nogle er Lone Landmand og Søren Sørøver.

De laver dansk vin. Og vi snakker RIGTIG dansk vin. Virkelig lækker vin i topklasse af druer og æbler fra deres gård i østjylland. Og det er ikke bare en gård. Det er en ØKOLOGISK gård. Og de laver ikke bare én slags vin - de producerer forskelligt, afhængigt af udfaldet af høsten. For man går jo ikke på kompromis med kvaliteten, vel?
Og så laver de også lige en dansk GIN af æblepulpen og urter. Og så er de jo i øvrigt selvforsynede. Så der er gang i køkkenhaven, og drivhuset, svinestien, hønsegården, hos gederne og gæssene.

Og så udvikler de madopskrifter. Lone har såmænd udgivet en kogebog - på Sørens eget forlag. Som også har udgivet Lone's 2 romaner. Og en debatbog om vores madvarer. Når de ikke lige deltager i diverse paneldebatter og radioprog…

Artikel om lægeurtehaven på Endelave

For nogle uger siden var jeg på den lille ø Endelave - et skønt, skønt sted! I hvert fald sådan en sommerweekend, hvor der oven i købet faktisk var sommerVEJR! På Endelave har de en lægeurtehave og den besøgte jeg selvfølgelig. Det kom der en lille artikel ud af på HAVEFOLKET.
Læs artiklen HER

Henrik på HAVEFOLKET

Som du måske har hørt ad andre kanaler, så kan du fremover også møde mig som en del af redaktionen på magasinet HAVEFOLKET. Jeg glæder mig rigtigt meget til at være en del af det univers, som jeg jo holder så meget af! Men jeg slipper selvfølgelig ikke bloggen her :-)



Hvis ikke du kender HAVEFOLKET fra før, så vil jeg anbefale, at du lige svinger om magasinet. Det kan du nemlig gøre ganske gratis, for det er et online magasin som du kan læse kvit og frit! Det skrives af og for haveelskere i alle de afskygninger den slags nu kommer i. Så der er ingen dogmer her, men god plads til forskellighed. Og giv endelig dit besyv med. Det fornøjelige ved HAVEFOLKET er, at du kan blande dig - faktisk må du MEGET gerne blande dig! Du skriver bare i kommentarfeltet ved de forskellige artikler.
Jeg har lavet en lille introduktion til min have til HAVEFOLKET's læsere - den kan du jo starte med at læse? Du finder min lille artikel her:"Kom indenfor - i Henriks have"

Nødhjælp - vi må ikke tørste

Det er varmt og dejligt i Danmark. Skønt for dem, der ikke sidder buret inde i et klimastyret kontor hele dagen (som mig). Skønt for dem, der ikke har 250 km at tilbagelægge med en vandkande til deres have (som mig).
Jeg har gennem tiden gjort diverse foranstaltninger for at haven kan være uden mit opsyn i nogen tid. Helst kun en uge. Til nød 14 dage - herefter er det meget kritisk. Især når det, for engang skyld, ikke p..... ned fra oven i vores efterhånden ret klimaforandringsramte land. Svigerforældrene er mobiliseret og gør deres, for at holde væksterne våde om fødderne, men de gode mennesker har jo også selv et liv, der skal passes og kan ikke stå der i tide og utide og vande.


Problemet er at jeg, i min naivitet, igen har sået nogle planter, som møjsommeligt er drevet frem på køkkenbordet og samtlige vindueskarme (hvorfor gør man den slags mod sig selv?!). En del er nu blevet eksporteret til haven og her møder de for alvor livets barske realiteter: Når solen bager, kan man på f…