Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra december 9, 2015

Syltede græskar - ny opskrift

Det er nu nogle uger siden vi så græskar overalt. Halloween. Efterår... Nu er vi videre - det er julen der står for døren. Og det er så også nu, jeg kan prøvesmage årets syltede græskar! Jeg elsker dem! Sur-søde, med tilpas "knas" og superflot farve.

Naboen har igen været så generøs at sponsorere et af de hersens halloween-græskar. Jeg har prøvet at sylte "rigtige" gammeldags græskar, men jeg synes faktisk ikke de er lige så gode. Formentlig fordí kødet er tyndere - de bliver ikke så ensartede sprøde, men i stedet mere hårde i det. I år har jeg prøvet en ny opskrift - og nu hvor jeg har smagt på varen kan jeg sige: det er den bedste jeg har prøvet!

Man starter med at lade stykker med græskar trække i et døgns tid (se lagen nedenfor). Det er klart en fordel hvis stykkerne har nogenlunde samme størrelse og facon. Opskriften er til 1 kg renset græskar.
Et tip fra Fru Plum: Brug en sauterpande når du koger græskaret - det er meget nemmere at fiske stykkerne op når de e…