Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra september 6, 2015

NOMA's nordiske landskabsbede

Når man er kåret til en af verden bedste restauranter får man mange gæster. Også gæster som ikke skal spise på stedet, men bare lige se hvordan der ser ud. Gennem vinduerne. Måske kan man få et glimt af folk, der sidder og spiser de der rå rejer og levende myrer og alt det andet mærkelige man har hørt om (ja, jeg har ikke haft fornøjelsen af at spise der selv - fik ikke prøvet det i tide inden stjernerne dryssede ned over stedet). Når man hedder NOMA løser man den udfordring på meget elegant vis: Man sætter ikke hegn op for at holde vindueskiggerne på afstand eller blænder ruderne. Nej, man laver da en have!


Med hjælp fra tegnestuen POLYFORM har de fået anlagt nogle bede foran det gamle pakhus der rummer restauranten. Det er selvfølgelig bede der repræsenterer den nordiske natur - eller i hvert fald en stilliseret udgave af den.
Her på kanten af Københavns Havn og som del af et offentligt rum, må man tage visse hensyn, og man har valgt planter, der kan tåle lidt af hvert, og som ikke …