tirsdag den 28. marts 2017

På HAVEFOLKET: KROKUSTÆPPET I KONGENS HAVE

For mange københavnere er der én ting, der klart signalerer, at nu er foråret kommet: Det er krokustæppet i Kongens Have. Tusinder og atter tusinder af krokus udgør et samlet mønster i hvidt, blåt og nuancer af lilla i et aflangt felt ud for silhuetten af Rosenborg Slot. 




For år tilbage var jeg så heldig at have min arbejdsplads lige ved siden af parken, og det var sikkert, at i marts måned skulle jeg lige en lille omvej gennem anlægget for at se, hvor meget tæppet var sprunget ud. Det er noget af det magiske med haver: Der er en vis forudsigelighed - og alligevel kan man ikke programmere et blomstringstidspunkt fuldstændigt - eller for den sags skyld være sikker på, at blomstringen overhovedet kommer. I år har jeg været forbi plænen med krokus i uge 10, hvor der kun var enkelte blomster at se, og nu igen i uge 12, hvor tæppet er ved at være fuldt udsprunget. Det passer meget godt med tommelfingerreglen, der siger, at man kan nyde krokustæppet fra d. 21 marts.


LÆS HELE ARTIKLEN PÅ HAVEFOLKET: KLIK HER



onsdag den 15. marts 2017

På HAVEFOLKET: HORNVIOLER - HAVENS KICKSTARTER

Lige nu må vi skubbe lidt til naturens orden for at få taget hul på foråret. Hornvioler er en måde at få sat lidt farve på haven, mens alt endnu er præget af sort jord og små, sarte knopper. Hvem kan stå for deres farverige ansigter? De pynter gevaldigt i krukker, altankasser, og hvor man ellers kan finde plads til dem. Og så er de både billige at købe og nemme at så selv - hvis ikke de allerede har selvsået sig, og blot skal flyttes til en mere passende plads end mellem dine fliser.



Læs artiklen på HAVEFOLKET



http://www.havefolket.com/2017/03/hornvioler-havens-kickstarter.html

fredag den 3. marts 2017

På HAVEFOLKET: AT KLIPPE ELLER IKKE KLIPPE

Min have er fyldt med stauder og enkelte græsser. De er skønne sommeren igennem, men det hører med til fornøjelsen, at de skal klippe ned inden den nye vækstperiode. Men hvornår gør man det bedst? I år prøver jeg at gøre det så sent som muligt - måske først i slutningen af marts. Men det er ikke noget der er faste regler om - og der er fordele og ulemper både ved at klippe tidligt og ved at klippe sent. Det har jeg lavet en lille artikel om på Havefolket:



Læs med ved at klikke her




søndag den 12. februar 2017

På HAVEFOLKET: VINTERHITS - GRÆSSER OG DELIKATE FRØSTANDE

Det er bitterligt koldt derude, men kalenderen siger jo altså også stadig vinter. Mens frosten bider, ser vi på nogle af de vækster, der kan tage sig interessant ud på denne tid af året. Måske endda smukt!


Jeg har fundet eksempler på dette på Toosbyes Torv i Bredebro - læs mere ved at klikke her





På HAVEFOLKET: EN HAVE MED PATINA

De fleste haver er først rigtigt smukke når de ligesom "har sat sig". De skal helst have fået PATINA - hvad det så end er... Jeg har zoomet ind på de ting, der viser tidens gang i denne artikel på HAVEFOLKET:




EN HAVE MED PATINA - klik for at komme til artiklen her




onsdag den 8. februar 2017

Moesgård, alle tiders landskab

Overskriften på dette indlæg var også titlen på et seminar jeg deltog i sidste fredag. Det hører til sjældenhederne, at jeg gør den slags, men det her lød så interesant, at jeg måtte med. Udgangspunktet var den nye museumsbygning ved Moesgård ved Århus, og de overvejelser man havde gjort sig i projektet om hvordan man bygger videre på et kulturlandskab, som indholder så mange kulturhistoriske spor og som landskabeligt også har en unik kvalitet. Og hvad man så gør fremadrettet, når man skal afveje bevaringsinteresser mod en aktiv brug af landskabet.




Kristine Jensen har været landskabsarkitekt på projektet og hun var også arrangør af seminaret. Og så var hun min lærer på Arkitektskolen i sin tid og min vejleder til mit afgangprojekt! Hendes projekter er ofte enkle og skåret ind til benet - og netop derfor stærke i sit udtryk. Jeg har tidligere vist hendes blomstrende oval til Århus Festuge i 2014 - Park Paseo.


Området omkring Moesgård har i over 100 år været et yndet udfluktsmål for byens borgere - også længe inden herregården Moesgård blev omdannet til museum. Her er man taget ud for at bade, gå tur i skoven og få kaffe og frokost på Skovmøllen. Det har med andre ord været betragtet som en del byens grønne rum og kommunen ejer da også nu en god del af Marselisskoven.

Herregårdslandskabet omkring Moesgård er relativt uberørt, hvilket især skyldes en landskabsfredning - den såkaldte Fulden-fredning. Du kan læse mere om fredningen her: Fulden og Moesgaard

En af de ting der er til diskussion er: Skal man fælde alleen og plante en ny? Den er oprindeligt dimensioneret til at herskabet og gæster kunne få en passende ankomst til gården i karet. Men det harmonerer dårligt med moderne køretøjer - herunder tusistbusser - i begge kørselsretninger. Træerne har desuden nået en alder hvor tiden de har levet, overstiger den tid de har tilbage... Retfærdiggør det en fælding? Eller skal tiden bare gå sin gang?

Der har været gjort mange overvejelser om hvordan den nye bygning kunne placeres og lægges ind i landskabet. Det er et stort volumen, uanset hvordan man griber det an, vil det være et markant indslag i landskabet. Grebet med at lægge det ned i bakken er lykkedes rigtigt godt - ikke kun fordi det visuelt synes mindre, det understreger også landskabets forløb.

Det store græstag gør hele fladen til et sted for ophold og leg (du kan godt se en lækker kælkebakke, ikke?). Men det fungerer også som en udsigtsplatform, som nu gør det store landskab tilgængeligt. Fantastisk udsyn over skovene, skråninger og bugten!

Det er helt bevidst, at arealerne omkring museet er udlagt som grøn græseng. Inden man påbegyndte byggeriet, blev der foretaget en omfattende registrering af planter og græsser, med henblik på at kunne reetablere arealerne igen med samme flora og med samme vedligeholdsstrategi som omkring Moesgaard i øvrigt. Det blev også diskuteret: Skal sådan et rekreativ område tilbyde flere funktioner? Eller skal man tvært imod begynde at tænke i at presse nogle brugere væk for at skåne arealerne? Feks. mountainbikes, heste - eller noget helt andet vi slet ikke kender endnu.


Befolkningstallet stiger i Århus og byen fortættes - man ønsker ikke at byen skal udvide sig ud af, men i stedet skal der bygges højere, tættere og inddrages "tomme" arealer indenfor byzonen. Det er jo umiddelbart godt i forhold til at bevare området omkring Moesgaard og holde det fri for nyt byggeri. Men det vil paradoksalt nok gøre brugen af området mere intensiv, for det vil bla. være her byens borgere vil søge hen for at bruge stedet som rekreativt rum. Skal man gøre tilgængeligheden større med mere parkering, flere busforbindelser, bredere veje og bedre cykelstier? Eller skal man netop undlade at gøre noget, så det hæmmer benyttelsen, at det er så besværligt at komme til?

Så er der jo hele diskussionen om hvilket natursyn man skal anlægge til sådan et rekreativt rum, som er så fyldt af kulturhistoriske lag. I de områder der er omfattet af fredningen lægges der op til en fastholdelse af det eksisterende. Man bruger og plejer området på en måde så det ligner et landskab omkring en "rigtig", fungerende herregård. Nogle ser gerne, at naturen i højere grad fik lov at passe sig selv - også selv om det betyder, at de elementer, der kræver menneskelig indblanding for at beholde deres udtryk, vil gå i opløsning.

Parken skal få lov at falde hen og vokse vildt, allé-træerne skal falde hvor de falder - når de falder. Andre vil tvært imod stramme de landskabelige træk op, der også har en arkitektonisk værdi endnu tydeligere op - og bygge videre på dem. Feks forstærke allerne, forlænge dem og plante nyt - som man har gjort langs vejen op til det nye museum. Rydde en passage i skoven, så der (igen) etableres et kig fra hovedbygningen på Moesgaard helt ud til bugten. Kristine Jensen er fortaler for det sidste - og jeg er enig. Sådan et landskab er resultatet af kontinuerlige til- og fravalg, og dem der batter, er dem der tegner landskabet eller kulturhistorien tydeligere op!

Jeg fik lidt ny energi på arkitekt-batterierne ovenpå denne dag og det var fedt! Og tiltrængt :-)

onsdag den 18. januar 2017

På HAVEFOLKET: AMALIEHAVEN - ET STUDIE I STEDSEGRØNT

Det er ikke det bedste vejr til fotografering udenfor lige nu. Når ikke der er sol på, bliver billederne flade og lidt triste. Men det er nu engang sådan det er! Også når man er forbi Amalienborg i sin juleferie og med blåfrosne fingre skyder fotos i den nærliggende Amaliehave. Hvordan skulle man ellers indfange og gengive hvordan en have bygget op omkring formklippede volumener tager sig ud, når "skelettet" står tilbage. Hvor de stedsegrønne får lov at dominere og spille hovedrollen for en tid.


I mange henseender er det en meget moderne have, men især sammensætningen af klare horisontale/vertikale linier med - og mod - "bløde" buske og lette stauder, er det der lige nu fanger min interesse.  


Du kan læse hele artiklen og se flere fotos på HAVEFOLKET ved at klikke her.



http://www.havefolket.com/2017/01/amaliehaven-et-studie-i-stedsegrnt.html

mandag den 9. januar 2017

Vinter og spejlbassin

I sommer fik jeg lavet et lille spejlbassin (det kan du se her: Et nyt spejlbassin). Jeg lovede dengang, at vende tilbage til det løbende, så det gør jeg nu!




Det er jo ikke fordi der er meget at vise på denne tid. Det gustne foto fanger stemningen meget godt...

Men jeg har været ret spændt på hvordan bassinet ville arte sig når det blev frostvejr. Det ved vi nu! Og det arter sig fint - heldigvis. Det er jo ikke så dybt, så selv når det bundfryser (som det har været nu), så presser det ikke synderligt meget på siderne. Med andre ord: kanterne ligger hvor de skal! Dugen skal også stå sin prøve - bliver den mør af frosten? Men det ved vi først til foråret. 



Nu kan jeg så glæde mig over at studere den store isklump i bassinet. Ligeså facinerende vandfladen er om sommeren, ligeså spændende er det at fordybe sig i hvordan iskrystallerne dannes. Se hvordan tusindvis af små luftbobler er blevet fanget i isen og danner en solid masse af "have-champagne". 

Blade og andet er blevet fixeret i isen - næsten som insekter i rav - og på den måde får man næsten følelsen af at tiden er gået i stå.


Men det er den ikke. Isen tør og fryser og forandrer sig fra time til time. Nu må vi se om en længere varmeperiode kan gøre det af med isklumpen. Men indtil nu har den holdt stand, selv med direkte sol. 


Skål i "have-champagne" og godt nytår - mens vi venter på varmen.

fredag den 6. januar 2017

PÅ HAVEFOLKET: GENSYN MED GRÆSSERNE

Godt nytår! Så er vi igang - og jeg er startet ud med et lille skriv på HAVEFOLKET om et genvisit til de græsser, jeg beskrev i sommer (dem her: GRÆSSER SOM RUMDELERE). Prydgræsser kan noget ganske særligt og jeg bliver mere om mere forelsket i dem. Velvidende, at de ikke kommer til at spille hovedrollen i min have. Det kræver enten et meget minimalistisk rum eller god plads - min have falder ikke rigtigt i noget af disse kategorier. God læsning - du finder artiklen her:


På HAVEFOLKET: GENSYN MED GRÆSSERNE




søndag den 4. december 2016

På HAVEFOLKET: EN SMUK LINDEALLÈ

Snart et stykke tid siden denne artikel var på - men den handler om et ganske særligt sted, så jeg vil lige linke til den herfra! "En kedelig stribe asfalt kan forvandles til et stykke vej, som man vil nyde at slentre langs, som får omgivelserne til at rette ind, og som endda er et jagtslot værdig. Vi skal besøge en allé og se, hvad sådan en række træer kan gøre for os - og for asfalten."



Læs artiklen her



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...